Mottaker: | NILS LUND |
Datering: | 5. april 1877 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Hr. Boghandler Lund!
I håb om at mit forrige brev er kommen Dem rigtig i hænde, tillader jeg mig i dag at tilskrive Dem nogle få linjer. Ved et tilfælde opdagede jeg nemlig i går i et ældre nummer af Dagbladet at 9de termin af sporvejsaktierne, for mit vedkommende 400 kroner, er indkaldte til indbetaling i begyndelsen af forrige måned. Nu frygter jeg at det skal være gået Dem som mig, at have overset denne bekendtgjørelse. Skulde dette være tilfældet, bedes min gage for 1ste kvartal anvendt til denne udgiftspost. Er gagen ved modtagelsen af dette brev allerede afsendt hid, så skal jeg gennem
Hegel
sørge for fornøden remisse. Aktierne i Bergens kreditbank har i det forløbne år givet 8 % udbytte, altså på min part lidt over 80 kroner, der formentlig til enhver tid kan hæves i Kristiania kreditkasse; det bliver således ikke noget stort beløb, der mangler. Jeg kan ikke tro at sporvejsselskabets direktion gør noget opstyr om indbetalingen ikke skulde være sket i berammet tid; men under alle omstændigheder skal jeg passe bedre på en anden gang. Sporvejens aktiebreve skal udstædes i denne tid; jeg har tilskrevet direktionen at de skal udleveres til Dem og beder Dem godhedsfuldt tage samme i forvaring.
Med de bedste hilsener tegner jeg mig
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen (sign.)